Verdens synsdag 13. oktober 2022

Sundhedsstyrelsen støtter Verdens Synsdag 2019

Grafisk illustration af rygningens påvirkning

Sundhedsstyrelsen, Optikerforeningen og Øjenforeningen har indledt et helt nyt samarbejde for at markere Verdens Synsdag og lancerer i oktober en fælles kampagne, der skal sætte fokus på danskernes syn og sundhed. 

Verdenssundhedsorganisationen WHO har i år udnævnt 10. oktober til Verdens Synsdag, og i år får Øjenforeningen og Optikerforeningen en ny samarbejdspartner.

Sundhedsstyrelsen har valgt at støtte den landsdækkende kampagne ”Tjek dit syn”, der bl.a. vil sætte fokus på, hvordan rygning kan skade synet. 

Meget få danskere ved, at rygning kan føre til øjensygdomme som AMD, grå stær og i værste fald blindhed, og det vil de to foreninger gerne sætte fokus på. Og det er en stor anerkendelse af kampagnen, at Sundhedsstyrelsen også ser vigtigheden i fortsat at informere danskerne om syn og sundhed og går aktivt ind i arbejdet.   

I årets ”Tjek dit syn” kampagne vil Sundhedsstyrelsen, Øjenforeningen og Optikerforeningen bl.a. udarbejde informationsmateriale til brug i landets optikerforretninger, på hospitaler og hos øjenlæger.  
Samtidigt  vil danskerne kunne følger kampagne her på hjemmesiden og på Facebook, hvor der bliver publiceret artikler og videofilm, der gør danskerne klogere på synet. 

Verdens Synsdag er udnævnt af WHO og finder sted hvert år den anden torsdag i oktober.