Del Share

SER DIT BARN GODT?

ser-dit-barn-godt

Det kan være svært at vurdere, hvor godt dit barn ser.

Problemet er, at små børn kan klare sig fint, selv om de kun ser godt med et ene øje. Et lille barn kan ikke mærke eller fortælle, at der er noget galt.

Du kan som forælder være med til at sikre, at dit barn ser godt og får det bedste ud af verden både i vuggestuen, på legepladsen og i skolen.

Du skal bl.a. være opmærksom på om dit barn:

  • Skeler
  • Virker klodset i forhold til jævnaldrende
  • Taber ting tæt på
  • Svært ved at se langt væk
  • Er tydeligt generet af lys
  • Har svært ved at koncentrere sig
  • Lukker eller dækker for det ene øje for at fokusere

Ved at tjekke dit barns syn jævnligt, kan du være med til at forebygge og opdage problemer med synet i tide.

SÅDAN TJEKER DU DIT BARNS SYN

Du kan lave en synsprøve med dit barn fra 3-årsalderen. Hold først håndfladen for barnets venstre øje, så det ikke kan kigge mellem fingrene – skift derefter til højre øje. Hvis dit barn ikke ser godt med det ene øje, vil det forsøge at skubbe din hånd væk fra det gode øje eller dreje sit øje.
Oplever du, at dit barn har problemer med synet, bør du kontakte din sundhedsplejerske eller læge. 

Del Share