Del Share

Et klart syn er en livskvalitet

et-klart-syn-er-en-livskvalitet

Monica Krog-Meyer (68 år) har en stemme, der har prydet dansk radio i en menneskealder. Hun har også sat sit præg på den offentlige debat, senest med en klumme om den pagt hun har sluttet med sin krop og de forandringer, der kommer med alderen – blandt andet, når synet forringes.

 

1: Hvordan opdagede du, at du havde problemer med synet?

  • Jeg har altid haft et virkelig godt syn, og er decideret langsynet.
  • Da jeg var cirka 45 år gammel, havde jeg en skøn weekend, hvor jeg ikke skulle andet, end at læse en virkelig god, tyk bog. Mandag morgen havde jeg en dundrende hovedpine. Jeg talte med en veninde, der var så klog at anbefale mig at få tjekket mit syn. Hos optikeren fandt jeg ud af, at der var god grund til hovedpinen. Jeg skulle SÅ meget have læsebriller.

2: Hvordan fik du løst det?

  • Først fik jeg læsebriller. De røg af og på, blev væk og dukkede op igen. Senere fik jeg trifokale briller, så jeg kunne se langt, se på computeren og læse. Dem bar jeg fast, så det var nemt.
  • Nu er jeg tilbage med læsebriller efter at være blevet opereret for grå stær på begge øjne. Det er utroligt pludselig at kunne se, uden at skulle gå rundt med briller, men bare fiske dem frem, når jeg skal læse.

3: Hvad betyder det for dig at have et godt syn?

  • Netop fordi jeg altid har haft et meget fint syn, er det en livskvalitet stadig at kunne se klart.

4: Har du et godt råd til andre?

  • Hvis man jævnligt har hovedpine, så er det i hvert fald godt at få konstateret, om det er på grund af synet. For det er der råd for. Måske ikke råd TIL det, men så ved man i hvert fald hvorfor.

 

Del Share