Del Share

11. oktober er Verdens Synsdag

11-oktober-er-det-verdens-synsdag

Snart er der fokus på synet verden over. 11. oktober er nemlig Verdens Synsdag.

2 ud af 3 danskere tjekker ikke deres syn på trods af, at en stor del af den danske befolkning oplever problemer med synet.

Langt de fleste får problemer

Langt de fleste danskere får problemer med deres syn på et eller andet tidspunkt i deres liv. Simple tjek af synet, kan hurtigt tage problemerne i opløbet, alligevel er det kun hver tredje dansker, der holder øje med deres evne til at se. Det vil Øjenforeningen og Optikerforeningen ændre på, og derfor siger de; #tjekditsyn på Verdens Synsdag den 11. oktober 2018.

Verdens Synsdag

Verdenssundhedsorganisationen  WHO  har  i  år  udnævnt  11.  oktober  til  Verdens Synsdag,  og  i  Øjenforeningen  og  Optikerforeningen  er  man  enige  om,  at  der  fortsat er  brug  for  at  informere  danskerne  om  synet – og  de  problemer,  der  kan  opstå,  hvis  man  ikke  passer  på  sine  øjne.  Derfor går  de  to  foreningen  endnu  en gang  sammen  om  en  landsækkende  kampagne under navnet #tjekditsyn.

Årets kampagne

I  årets  ”Tjek  dit  syn”  kampagne  vil  Øjenforeningen  og  Optikerforeningen  opfordre  danskerne  til  at  besvare  spørgsmålet: ”Hvordan  opdagede  du,  at  du  havde problemer  med  synet ”  og  dele  deres  svar  på  blandt andet Facebook.

Det kan både  være  en humoristisk  fortælling  om,  hvordan  man  i  smug  finder  telefonen  frem  i  supermarkedet  og  fotograferer  prisen  eller  varedeklarationen  for  at  se  tallet  eller  teksten  tydeligt –   eller  en  mere  seriøs  historie  om,  hvordan  man  pludselig  oplever  dobbeltsyn,  som  kan  være  tegn  på  begyndende  grå  stær.  Med  andre  ord:  Små  realistiske  øjeblikke  fra  hverdagen,  der  er  det  første  tegn  på  synsproblemer  –   og som  kan  få  fatale  følger,  hvis  de  ikke  opdages  i  tide.

Du kan løbende følge med her på sitet og på Facebook-siden tjekditsyn, hvor der også kommer konkurrence, du kan deltage i.

 

Del Share